Ligestilling i kommunerne

Personale

Kønssammensætningen af ledelse 2017 og 2020

Nedenstående figur viser kønsfordeling i ledelsen i kommunerne i 2017 og 2020 opgjort på tværs af ledelseslag og særskilt på tre niveauer; niveau 1 (topchefer), niveau 2 (chefer) og niveau 3 (ledere).

Ligestillingsredegørelserne 2020 viser en kønsfordeling på tværs af ledelseslag, hvor kvinder udgør 68 pct. af alle ledere i kommunerne, og mænd udgør 32 pct. Sammenlignet med ligestillingsredegørelserne 2017 ses et mindre fald på 1 procentpoint i andelen af det underrepræsenterede køn (fra 33 til 32 pct.).

Betragtes ledelseslagene særskilt, ses en ulige kønsfordeling i ledelsesniveau 1, hvor kvinder udgør det underrepræsenterede køn, og mænd det overrepræsenterede. For ledelsesniveau 1 – topchefniveau – udgør mænd 68 pct., mens kvinder udgør 32 pct. Sammenlignet med tal for 2017 er der sket en mindre stigning i andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsesniveau 1 (andelen af kvindelige ledere er steget 3 procentpoint. Ledelsesniveau 2 – chefniveau – viser derimod en ligelig kønsfordeling, hvor kvinder udgør 51 pct., og mænd udgør 49 pct., hvilket også var gældende i 2017. Ledelsesniveau 3 er også karakteriseret ved at have en ulige kønsfordeling, hvor kvinder udgør det overrepræsenterede køn og mænd det underrepræsenterede køn. For ledelsesniveau 3 – ledere – udgør kvinder 71 pct., mens mænd udgør 29 pct. Sammenlignet med tal for 2017 er der sket en mindre stigning i andelen af det overrepræsenterede køn i ledelsesniveau 3 (andelen af kvindelige ledere er steget 1 procentpoint).

Figur: Kønssammensætningen af ledelse i 2017 og 2020

N = 20.116 (2017, personer i alt); N = 19.495 (2020, personer i alt).
Note: I Bilag 8, tabel 2, ses kønssammensætning i ledelsen opgjort i antal for henholdsvis 2017 og 2020.
Kilde: KRL Sirka (tallene er et særudtræk fra KRL), november 2019.

Fordelingen af kommuner efter andelen af kvinder i ledelsesniveau 1

Figuren nedenfor kigger mere indgående på spredningen af kommunernes kønsfordeling i ledelsesniveau 1. Figuren viser andelen af kommunerne fordelt efter andelen af kvindelige ledere i ledelsesniveau 1 (topchefstillinger). 28 pct. af kommuner har en ligelig kønssammensætning i ledelsesniveau 1, karakteriseret ved en fordeling mellem 40-60 pct. 42 pct. af kommunerne har 0-29 pct. af kvinder i deres topchefstillinger.

Figur: Fordelingen af kommuner efter andel af kvinder i ledelsesniveau 1 (topchefer)

N = 98.
Note: I Bilag 8, tabel 5, ses fordelingen af antal kommuner efter deres andel af kvinder i ledelsesniveau 1 (topchefer).
Kilde: KRL Sirka (tallene er et særudtræk fra KRL), november 2019.

Fordelingen af kommuner efter andel mænd og kvinder på deltid

Figuren nedenfor viser fordelingen i andelen af kommuner ud fra, hvor mange kvinder om mænd de har på deltid. Figuren illustrerer, at størstedelen af kommunerne har mellem 40-49 pct. af deres kvindelige ansatte på deltid. Størstedelen af kommunerne har mellem 10-19 pct. eller 20-29 pct. af deres mandlige ansatte på deltid.

Figur: Fordelingen af kommuner efter andel af kvinder og mænd på deltid

N = 98 (kommune 2020); 5 (region 2020).
Note: I Bilag 8, tabel 10, ses antal kvinder og mænd i deltidsansættelse for kommunerne.

Ligestillingsindeks på personaleområdet: Andelen af kommuner fordelt på forskellige intervaller for andelen af kvinder i topchef- og chefstillinger

På baggrund af kommunernes fordeling af andel kvinder og mænd i topchef- og chefstillinger (ledelsesniveau 1 og 2) er der beregnet et ligestillingsindeks på personaleområdet.

I figuren nedenfor ses, hvor andelen af kommunerne placerer sig inden for ligestillingsindeksets. Figuren viser kun andelen af kvinder i topchef- og chefstillinger. Kommuner, der placerer sig inden for intervallet 40-60 pct. kvinder og mænd i topchef- og chefstillinger, kan karakteriseres som havende en ligelig kønssammensætning i deres øverste ledelsesniveauer.

Størstedelen af kommunerne har en ligelig kønssammensætning blandt deres topchefer og chefer. Konkret ligger 63 pct. af kommunerne inden for intervallet med 40-60 pct. kvinder i topchef- og chefstillinger.

Figur: Ligestillingsindeks på personaleområdet; Andelen af kommuner fordelt på forskellige intervaller for andelen af kvinder i topchef- og chefstillinger

N = 98.
Note: På baggrund af kommunernes fordeling af andel kvinder og mænd i topchef- og chefstillinger (ledelsesniveau 1 og 2) er der beregnet et ligestillingsindeks på personaleområdet. Andelen er beregnet som et vægtet gennemsnit af antal kvindelige årsværk og antal mandlige årsværk i henholdsvis topchef- og chefstillinger omregnet til andel.
Kilde: KRL Sirka (tallene er et særudtræk fra KRL), november 2019.

Kerneydelser

Andel kommuner med målsætninger og handlinger for at fremme ligestilling i kerneydelser

Kommunerne er blevet bedt om at angive, 1) hvorvidt de har målsætninger for ligestilling af kvinder og mænd for deres kerneydelser, om 2) de har taget initiativer til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd på kommunens kerneydelser generelt, om 3) hvorvidt de medtænker kønsaspektet og kønsopdelte data, når der udarbejdes analyser, evalueringer, brugerundersøgelser, målgruppeanalyser og lignende samt om 4) hvorvidt de medtager overvejelser om køn i vurdering af kommunikationsmaterialer, så indhold og form så vidt muligt er målrettet den ønskede målgruppe.

Kommunernes svar i 2020 ses i figuren nedenfor. 28 pct. har en målsætning for ligestilling i kerneydelser, mens 72 pct. angiver, at de ikke har en målsætning for ligestilling på deres kerneydelser. Desuden angiver 37 pct. af kommunerne, at de har initiativer til at fremme ligestilling på kerneydelser generelt, mens 60 pct. medtænker kønsopdelte data, når der udarbejdes analyser m.m., og 53 pct. medtager overvejelser om køn i deres vurdering af kommunikationsmateriale.

Figur: Andel kommuner med målsætninger og handlinger for at fremme ligestilling i kerneydelser

Ligestillingsindeks på kerneydelser: Kommunernes fokus på ligestilling i kerneydelser

På baggrund af kommunernes indberetning af ligestillingsredegørelser 2020 er der beregnet et ligestillingsindeks på kerneydelser. Indekset er beregnet ud fra kommunernes svar på tre spørgsmål stillet til kommunerne i deres indberetning. Kommunernes svar (Ja/Nej) giver en værdi, der udgør indekset: ”Ja” = indeksværdi 1 og ”Nej” = indeksværdi 0. For ligestillingsindekset gælder, at en lille værdi indikerer mindre fokus på ligestilling i kerneydelser, mens en høj værdi indikerer højere fokus på ligestilling i kerneydelser.

I nedenstående figur ses, hvordan kommunerne placeres på ligestillingsindekset. Figuren viser andelen af kommuner i de forskellige indeksværdier. Her ses, at 22 pct. af kommunerne i høj grad har fokus på ligestilling i kerneydelser (indeksscore på 3). 30 pct. af kommunerne har i nogen grad fokus på ligestilling i kerneydelser (indeksscore på 2), mens 14 pct. og 34 pct. har henholdsvis mindre grad og ringe grad af fokus på ligestilling i kerneydelser.

Figur: Ligestillingsindeks på kerneydelser; Kommunernes fokus på ligestilling i kerneydelser

N = 98.
Note: Indekset er beregnet ud fra kommunernes svar på tre spørgsmål stillet i til kommunerne i deres indberetning: 1: Har I en målsætning for ligestilling af kvinder og mænd for jeres kerneydelser? 2: Medtænker I kønsaspektet og kønsopdelte data, når der udarbejdes analyser, evalueringer, brugerundersøgelser, målgruppeanalyser og lignende? 3: Medtager I overvejelser om køn i jeres vurdering af kommunikationsmaterialer, så indhold og form så vidt muligt er målrettet den ønskede målgruppe? Kommunernes svar (Ja/Nej) giver en værdi, der udgør indekset: ”Ja” = indeksværdi 1 og ”Nej” = indeksværdi 0. Kommunen, der har svaret ”Ja” ved alle spørgsmålene, får en værdi på 3, kommuner, der har svaret ”Ja” ved 2 af spørgsmålene, får en værdi på 2, kommuner, der har svaret ”Ja” ved 1 af spørgsmålene, får en værdi på 1, kommuner, der har svaret ”Ja” ved 0 af spørgsmålene, får en værdi på 0.

Ikke-vestlige indvandrere

Andelen af ikke-vestlige indvandrerkvinder- og mænd der er i beskæftigelse, uden for arbejdsstyrken eller arbejdsløse

Kommunernes kønsfordelingen af ikke-vestlige indvandrere, der er i beskæftigelse, er uden for arbejdsstyrken eller som er arbejdsløse fremgår af figuren nedenfor. Hos kvinderne er 49 pct. i beskæftigelse, 45 pct. er udenfor arbejdsstyrken, og de resterende 5 pct. er arbejdsløse. Hos mændene er 61 pct. i beskæftigelse (en forskel på 12 procentpoint fra kvinderne), 33 pct. udenfor arbejdsstyrke (en forskel på 12 procentpoint fra kvinderne) og de resterende 5 pct. er arbejdsløse (ens med kvinderne).

Figur: Andel ikke-vestlige indvandrerkvinder og -mænd, der er i beskæftigelse, er uden for arbejdsstyrken eller arbejdsløse

N = 155.889 (Kvinder); N = 146.099 (Mænd).
Note: I Bilag 8, tabel 14, ses kønssammensætning opgjort i antal for 2020.
Opgjort for personer, der er 16-66 år. Uden for arbejdsstyrken dækker over de personer, der ikke er arbejdsløse eller beskæftigede. Personer uden for arbejdsstyrken består af flere delgrupper: Dem, der modtager offentlig forsørgelse, men som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Her er de største undergrupper: Personer, der modtager førtidspension, personer, der modtager passiv kontanthjælp (passiv vil sige, at de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet) eller personer på efterløn. Arbejdsløse omfatter personer, som ikke er i arbejde, er til rådighed for arbejdsmarkedet og søger arbejde.
Kilde: Danmarks Statistik, RAS01, ultimo 2018.