Ligestilling i staten

Ved at benytte listerne eller søgefunktion nedenfor kan hver statslige institutions ligestillingsredegørelse 2020 samt en minirapport over udvalgte resultater for hver statslig institution findes.

Alfabetisk oversigt

Statslige institutioner Redegørelse Rapport
Ankestyrelsen Hent PDF Hent PDF
Arbejdstilsynet Hent PDF Hent PDF
Arkitektskolen Aarhus Hent PDF Hent PDF
Banedanmark Hent PDF Hent PDF
Beredskabsstyrelsen Hent PDF Hent PDF

Personale

Kønssammensætningen af ledelse i 2017 og 2020

Figuren nedenfor viser kønsfordeling i ledelsen i de statslige institutioner i 2017 og 2020 opgjort på tværs af ledelseslag og særskilt på tre niveauer; niveau 1 (topchefer), niveau 2 (chefer) og niveau 3 (ledere).

Ligestillingsredegørelserne 2020 viser en ligelig kønsfordeling på tværs af ledelseslag. Mænd udgør 53 pct. af alle ledere i statslige institutioner, og kvinder udgør 47 pct. Sammenlignet med ligestillingsredegørelserne 2017 ses en mindre stigning på 3 procentpoint (fra 44 til 47 pct.).

Betragtes ledelseslagene særskilt, ses en ulige kønsfordeling i ledelsesniveauerne 1 og 2, hvor kvinder udgør det underrepræsenterede køn, og mænd det overrepræsenterede. For ledelsesniveau 1 – topchefniveau – udgør mænd 66 pct., for ledelsesniveau 2 – chefniveau – udgør mænd 68 pct. af de statslige ledere. Sammenlignet med tal for 2017 er der sket en mindre stigning i andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsesniveau 1 og 2 (andelen af kvindelige ledere er steget mellem 2 og 4 procentpoint). Ledelsesniveau 3 er derimod karakteriseret ved en ligelig kønsfordeling. I 2020 udgør kvindelige ledere 53 pct., og 47 pct. er mænd. I 2017 havde samme ledelsesniveau 50 pct. kvinder og 50 pct. mænd.

Figur: Fordelingen af statslige institutioner efter andel af kvinder i ledelsesniveau 1 (topchefer)
N = 14.593 (2017, personer i alt); N = 17.541 (2020, personer i alt).
Note: I Bilag 8, tabel 1, ses kønssammensætning i ledelsen opgjort i antal for henholdsvis 2017 og 2020.
Kilde 2017: Ligestillingsredegørelserne 2017. Kilde 2020: Finansministeriets forhandlingsdatabase 3. kvartal 2019.

Fordelingen af statslige institutioner efter andelen af kvinder i ledelsesniveau 1

Figuren nedenfor kigger mere indgående på spredningen af de statslige institutioners kønsfordeling i ledelsesniveau 1. Figuren viser andelen af statslige institutioner fordelt efter andelen af kvindelige ledere i ledelsesniveau 1 (topchefstillinger).

59 pct. af de statslige institutioner har mellem 0-19 pct. kvinder i topchefstillingerne, mens 25 pct. af de statslige institutioner har mellem 81-100 pct. kvinder i topchefstillingerne.

6 pct. af de statslige institutioner har en ligelig kønssammensætning i ledelsesniveau 1, karakteriseret ved en fordeling mellem 40-60 pct.

Det skal bemærkes, at flere af de statslige institutioner har få personer i topchefstillinger, hvilket gør, at store andele af de statslige institutioner placerer sig i yderintervallerne.
Figur: Fordelingen af statslige institutioner efter andel af kvinder i ledelsesniveau 1 (topchefer)
N = 95 institutioner.
Note: Flere institutioner indgår ikke i opgørelsen, da de ikke har personer i den definerede topchefstilling. I Bilag 8, tabel 4, ses fordelingen af antal institutioner efter deres andel af kvinder i ledelsesniveau 1 (topchefer).
Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase 3. kvartal 2019.

Ligestillingsindeks på personaleområdet: Andelen af statslige institutioner i forskellige intervaller for andelen af kvinder i topchef- og chefstillinger

På baggrund af de statslige institutioners fordeling af andel kvinder og mænd i topchef- og chefstillinger (ledelsesniveau 1 og 2) er der beregnet et ligestillingsindeks på personaleområdet.

I figuren nedenfor ses andelen af de statslige institutioner i intervaller for andelen af kvinder i topchef- og chefstillinger. Institutioner, der placerer sig inden for intervallet 40-60 pct. kvinder og mænd i topchef- og chefstillinger, kan karakteriseres som havende en ligelig kønssammensætning i deres øverste ledelsesniveauer. Her placerer 34 pct. af de statslige institutioner sig. Derudover kan det nævnes, at 18 pct. af de statslige institutioner har en andel af kvinder i topchef- og chefstillinger mellem 0-19 pct.
Figur: Ligestillingsindeks på personaleområdet; Andelen af statslige institutioner i forskellige intervaller for andelen af kvinder i topchef- og chefstillinger
N = 120.
Note: Flere institutioner indgår ikke i ligestillingsindekset, da de ikke har personer i de definerede topchef- eller chefstillinger. På baggrund af de statslige institutioners fordeling af andel kvinder og mænd i topchef- og chefstillinger (ledelsesniveau 1 og 2) er der beregnet et ligestillingsindeks på personaleområdet. Andelen er beregnet som et vægtet gennemsnit af antal kvindelige årsværk og antal mandlige årsværk i henholdsvis topchef- og chefstillinger omregnet til andel.

Kerneydelser

Andelen af statslige institutioner med målsætninger og handlinger for at fremme ligestilling i kerneydelser

De statslige institutioner er blevet bedt om at angive, 1) hvorvidt de har målsætninger for ligestilling af kvinder og mænd for deres kerneydelser, 2) hvorvidt de medtænker kønsaspektet og kønsopdelte data, når der udarbejdes analyser, evalueringer, brugerundersøgelser, målgruppeanalyser og lignende samt 3) hvorvidt de medtager overvejelser om køn i vurdering af kommunikationsmaterialer, så indhold og form så vidt muligt er målrettet den ønskede målgruppe.

De statslige institutioners svar i 2020 ses i nedenstående figur. 29 pct. har en målsætning for ligestilling i kerneydelser, mens 33 pct. ikke har, og de resterende 39 pct. angiver, at det ikke er relevant for dem. Desuden medtænker 64 pct. kønsopdelte data, når der udarbejdes analyser m.m., og 64 pct. medtager overvejelser om køn i deres vurdering af kommunikationsmateriale.
Andel institutioner med målsætninger og handlinger for at fremme ligestilling i kerneydelser
Ligestillingsindeks på kerneydelser: De statslige institutioners fokus på ligestilling i kerneydelser

På baggrund af de statslige institutioners indberetning af ligestillingsredegørelser 2020 er der beregnet et ligestillingsindeks på kerneydelser. Indekset er beregnet ud fra institutionernes svar på tre spørgsmål stillet til dem i deres indberetning (de tre spørgsmål er også illustreret i figuren ovenfor). Institutionernes svar (ja/nej) giver en værdi, der udgør indekset: ”Ja” = indeksværdi 1 og ”Nej” = indeksværdi 0. De statslige institutioner har haft mulighed for at svare ”Ikke relevant” ved et enkelt spørgsmål, hvilket gør, at deres indeksværdi varierer en smule fra kommunernes og regionernes. For ligestillingsindekset gælder, at en lille værdi indikerer mindre fokus på ligestilling i kerneydelser, mens en høj værdi indikerer højere fokus på ligestilling i kerneydelser.

I figuren nedenfor ses, hvordan de statslige institutioner placeres på ligestillingsindekset. Figuren viser andelen af institutioner i de enkelte indeksværdier. Her ses, at 39 pct. af institutionerne i høj grad har fokus på ligestilling i kerneydelser (indeksscore på 3). 19 pct. har i nogen grad fokus på ligestilling i kerneydelser (indeksscore på 2), mens 8 pct. ligger på en indeksværdi på 1,5 . 8 pct. og 27 pct. af de statslige institutioner har henholdsvis i mindre grad og i ringe grad fokus på ligestilling i kerneydelser.
Figur: Ligestillingsindeks på kerneydelser: De statslige institutioners fokus på ligestilling i kerneydelser
N = 132.
Note: Institutioner, der har svaret ”Ja” ved alle spørgsmålene, får en værdi på 3, institutioner, der har svaret ”Ja” ved 2 af spørgsmålene, får en værdi på 2, institutioner, der har svaret ”Ja” ved 1 af spørgsmålene, får en værdi på 1, institutioner, der har svaret ”Ja” ved 0 af spørgsmålene, får en værdi på 0. Da de statslige institutioner har haft mulighed for at svare ”Ikke relevant” ved spørgsmål 1, adskiller indeksværdien sig fra kommunernes og regionernes. Institutioner, der har svaret ”Ikke relevant” ved spørgsmålet 1 og ”Ja” ved de to andre spørgsmål, får indeksværdien 3, da det er det højest mulige fokus på ligestilling i kerneydelser, som de kan opnå, givet at et af spørgsmålene ikke er relevant for dem. Institutioner, der har svaret ”Ikke relevant” ved spørgsmål 1, og ”Ja” ved et spørgsmål, får indeksværdien 1,5 (kommuner og regioner har ikke haft mulighed for at få denne indeksværdi). Institutioner, der har svaret ”Ikke relevant” ved spørgsmål 1 og ”Nej” ved de to andre spørgsmål, får indeksværdien 0. Indeksværdi 1,5 er ikke beskrevet med et specifikt fokus på ligestilling i kerneydelser, da skalaen skal ligne den, som kommuner og regioner har.