Ligestillingsredegørelser og ligestillingsrapporter 2009
Ifølge ligestillingsloven skal offentlige myndigheder inden for deres område arbejde
for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Efter
ligestillingsloven skal alle kommuner, regioner, ministerielle departementer samt
statslige styrelser, institutioner og virksomheder med mere end 50 ansatte udarbejde
ligestillingsredegørelser i ulige år. Ligestillingsredegørelserne giver borgere,
politikere og øvrige interesserede et indblik i den offentlige sektors indsats for
at fremme ligestilling og leve op til ligestillingsloven.
Efter ligestillingsloven skal den enkelte ressortminister også udarbejde en ligestillingsrapport
på baggrund af ligestillingsredegørelserne fra organisationerne på ministerens område.
Alle ligestillingsredegørelser og ligestillingsrapporter skal sendes til minister
for ligestilling.
På hjemmesiden kan du finde resultater fra ligestillingsredegørelserne i 2009 og
fra tidligere år. Hjemmesiden indeholder også værktøj til kønsmainstreaming i kommunerne,
film om kønsmainstreaming og gode eksempler fra stat, regioner og kommuner. Har
du erfaringer med arbejdet med ligestilling i det offentlige eller gode eksempler
på indsatser, som fremmer ligestilling, er du meget velkommen til at kontakte Ligestillingsafdelingen
(se kontaktoplysninger på afdelingens hjemmeside: www.lige.dk).
Ligestillingsredegørelserne fra 2009 består af fire dele; ligestillingspolitik på
ressortområdet/serviceområdet, ligestillingspolitik på personaleområdet, kønsmainstreaming
samt bestyrelser eller råd, nævn og udvalg nedsat efter ligestillingsloven.
Se de skemaer og vejledninger, som er stillet til rådighed for indberetningen af
ligestillingsredegørelser fra de statslige organisationer, kommuner og regioner:
Skema til indberetning af ligestillingsredegørelse – staten
Skema til indberetning af ligestillingsredegørelse – kommuner og regioner
Vejledning
til indberetningsskema - statslige organisationer
Vejledning til
indberetningsskema - kommuner og regioner
Benchmarking af ligestillingsredegørelserne
Hver ligestillingsredegørelse er blevet benchmarket. Ligestillingsrapporterne fra
ressortministrene indgår ikke i benchmarkingen.
Hvert ministerium, statslig organisation, kommune og region har fået tildelt et
benchmarkingresultat. I benchmarkingen kan man få tildelt farverne: Grøn, gul eller
rød. Grøn er udtryk for, at der arbejdes meget med ligestilling. Gul for er udtryk
for, at der i mindre omfang arbejdes med ligestilling. Rød er udtryk for, at der
kun arbejdes lidt med ligestilling.
Der er et pointsystem med tilhørende benchmarkingprincipper for staten og et pointsystem
med benchmarkingprincipper for kommuner og regioner.
Du kan læse mere om pointsystemerne og principperne for benchmarking her:
Pointsystem kommuner/regioner
Pointsystem
ministerier og statslige institutioner