Ligestillingsredegørelse 2017

På denne hjemmeside findes de offentlige myndigheders ligestillingsredegørelser, som er blevet indberettet i efteråret 2017. I ligestillingsredegørelserne har de statslige institutioner, kommunerne og regionerne gjort status over, hvordan de i perioden 2015-2017 har arbejdet for at fremme ligestilling af kvinder og mænd, både på personaleområdet og i de ydelser det offentlige udfører, det vil sige i forhold til de såkaldte kerneydelser.

På baggrund af ligestillingsredegørelserne 2017 har Rambøll udarbejdet en hovedrapport, der bl.a. indeholder de centrale resultater for de statslige institutioner, kommunerne og regionerne, og som sammenligner resultaterne i et ligestillingsindeks.


Hent hovedrapport

Hovedresultat

Ligestillingsredegørelserne 2017 viser overordnet, at de offentlige myndigheder er længst fremme, når det handler om at arbejde med ligestilling på personaleområdet, mens de fortsat har mindre fokus på at fremme ligestilling i forhold til kerneydelserne over for borgerne.
Ligestillingsredegørelserne viser samtidig, at de statslige institutioner og regionerne i højere grad end kommunerne arbejder for at fremme ligestilling.
På personaleområdet har langt over halvdelen af myndighederne en politik for ligestilling. Endvidere har der været en fortsat positiv udvikling i andelen af kvindelige topledere.
Andelen af kvindelige topledere i staten er således steget fra 28 pct. i 2015 til 30 pct. i 2017, mens andelen af kvindelige topledere i kommunerne er steget fra 27 pct. til 29 pct. i samme periode og i regionerne fra 15 pct. til 28 pct.

Det offentlige anvender i stigende grad kønsopdelte data i forbindelse med den borgerrettede indsats fra 2015 til 2017. Det gælder både i forhold til tilrettelæggelse af kampagner og i forhold til udarbejdelse af oplysningsmateriale, målgruppeanalyser og evalueringer.

Ligestillingsindeks til benchmarking af ligestillingsindsatsen

På baggrund af ligestillingsredegørelserne 2017 er der beregnet to ligestillingsindeks – ét for personaleområdet og ét for kerneydelser for henholdsvis staten, kommune og regioner. Ligestillingsindekset består af en skala fra 0 til 100 point, der er opdelt i fem kategorier, som indikerer, i hvilket omfang en myndighed arbejder for at fremme ligestilling af kvinder og mænd. Kategori 1 (fra 81-100 point) indikerer, at en myndighed i meget høj grad arbejder med ligestilling, mens kategori 5 (fra 0-20 point) indikerer, at en myndighed i ringe grad eller slet ikke arbejder med ligestilling.
Ligestillingsindekset bygger på de offentlige myndigheders egne indberetninger i ligestillingsredegørelser.
Læs mere om ligestillingsindekset

Indeksplaceringer – personaleområdet og kerneydelser

Ligestillingsindekset viser de offentlige myndigheders gennemsnitlige score på ligestillingsindekset for henholdsvis personaleområdet og i forhold til kerneydelser. Det præsenteres nedenfor.
På personaleområdet placerer både stat og kommuner sig i ligestillingsindeksets kategori 3 – ”organisationen arbejder i nogen grad med ligestilling” med henholdsvis 52 point og 48 point, mens regionerne opnår 64 point i gennemsnit og placerer sig i ligestillingsindeksets kategori 4 - ”organisationen arbejder i høj grad med ligestilling”.

I forhold til kerneydelser opnår de statslige institutioner gennemsnitligt 44 point, hvilket placerer dem i kategori 3 – ”organisationen arbejder i nogen grad med ligestilling”. Kommunerne og regioner placerer sig i kategori 2 – ”organisationerne arbejder i begrænset omfang med ligestilling” – med gennemsnitlig score på henholdsvis 28 point og 34 point.
Den gennemsnitlige score på ligestillingsindekset for statslige institutioner, kommuner og regioner både på personaleområdet og for kerneydelser

Note: Antallet af statslige institutioner varierer for henholdsvis personaleområdet og kerneydelser (se forklaring i bilag 2). For personaleområdet er der 136 statslige institutioner, og for kerneydelser er der 85 statslige institutioner. En statslig institution indgår således ikke i indeksberegningen, hvis de har svaret ’ikke relevant’ til hovedparten af de spørgsmål, der er stillet vedrørende ligestilling indenfor kerneydelser. For en uddybning henvises til bilag 2. Alle 98 kommuner og alle 5 regioner indgår i indeksberegningerne.